mandag, april 07, 2008

Speciale og Bo's galde!

Nu vil jeg forsøge at opdatere min blog igen... Jeg giver det ca. to uger, så er den nok glemt igen :-)

Jeg er i fuld gang med specialet. Lige nu virker det hele ret uoverskueligt men jeg håber det hele giver mere mening med tiden. Før formiddagens vejledermøde var jeg af den opfattelse at tingene bare kørte på skinner og derud af. Det gør det sådan set også stadigvæk, men vi har bare gjort et kort ophold hvor vi lige bør overveje hvilken retning vi skal køre videre mod. Derudover er der også lidt småreperationer der skal ordnes - for at blive i tog-analogien.

Tidligere i denne blog har jeg udtrykt min harme og forargelse over diverse ting. Nu har jeg tænkt mig at fortsætte i samme mavesure rille og forbander Kanal 5s manglende kreativitet. På deres trailere til deres nye talent-shows siger de noget i retning af "find ud af hvem der har den eXtra factor der skal til for at vinde" (citeret efter min hullede hukommelse). Er jeg den eneste der finder det pivhamrende åndssvagt? Jeg ved godt det er dumt at lade sig irritere af reklamer og lignende. Men jeg får røde knopper af dumheder som det der. Hvorfor skal man absolut forsøge at ride med på bølgen fra andre folks succes? Har Kanal 5 allerede indset at de på ingen måde kan få lige så stor succes som DRs X-factor programmer? Ja, der er nok ikke noget endegyldigt svar på det. Men jeg mener stadig at ham der sagde "ok" for at køre de reklamer, burde skydes.... måske ikke med dræbende kugler, bare de der små gule nogen der gør herre-nas.

3 kommentarer:

Anne Mette sagde ...

Jaaa! Mere galde, MERE GALDE!

Kristine M.V. Hansen sagde ...

HVAD!!! Kan du ikke holde opmærksomheden i mere end to uger? Her har du alletiders chance for at gennemgå en selvterapeutisk proces, som kan befri dig for al den harme, vi andre ellers går og hører på ;-)

Bo Foght sagde ...

Tak for kommentarne. Jeg kan mærke på det hele at der er stemning for at jeg giver den mere gas med de mavesure indlæg, så det vil jeg da fortsætte med :-)