Viser opslag med etiketten aktuelt. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten aktuelt. Vis alle opslag

søndag, november 13, 2005

"Det er løgn!"


Ovenstående var min første tanke da jeg kom hjem fra en dejlig floorball søndag (14-7 sejr til vores førstehold og 3-1 til vores andethold) - men reaktionen kom ikke pga. jeg havde svært ved at tro på vi havde vundet, men den kom på baggrund af noget helt andet:

Eddie Guerrero er død...

Mange der læser dette vil nok sige "hvem?" men manden er professionel wrestler og tidligere verdensmester. Han er en af de mest populære wrestlere og kendt verden over. Men nu er han altså død og efterlader sig en kone og tre døtre. Normalt rører det mig ikke så meget når en wrestler dør - selvfølgelig er det trist, men jeg reagerer ikke rigtig på det. Men det her har rørt mig MEGET. For det første havde Eddie for flere år tilbage kæmpe problemer med narko, men han overvandt det ligesom han har overvundet sine andre dæmoner. Siden har han haft en fantastisk tid i ringen og nåede at blive verdensmester sidste år og skulle i næste uge have endnu en titelkamp hvor han var favorit til at vinde. Men sådan skulle det altså ikke være.

http://www.exclusivesteveknight.com/goodbye.html< Den film der fik mig næsten til at tude :-(

Hvil i fred Latino Heat

torsdag, oktober 20, 2005

Sørgeligt.... bare sørgeligt

I forlængelse af gårsdagens post her på bloggen, viser det sig nu at sagen om Jack Thompson har taget en ny drejning. Det viser sig nemlig at nogle fyre har lavet et tekst-baseret spil som opfyldte de krav Jack Thompson havde stillet for at han ville donere de 10.000$ Men nu vil idioten ikke donere dem alligevel, da han påstår at hans tilbud ikke var seriøst, men en form for 'satire'. Penny-Arcade har dog nu doneret pengene på hans vegne.
Læs mere om det på følgende sider:
http://www.dailyrush.dk/stories/15732/
http://arstechnica.com/news.ars/post/20051019-5458.html
http://www.ctrlaltdel-online.com/?t=news&comic=706

Træning Træning

Arbejd' Arbejd' - har jeg ikke meget af men til gengæld træning. Havde lidt småskavanker i læggen, men det har fandme bare at stoppe inden på lørdag.

Kom i tanke om at jeg slet ikke har kommenteret Jack Thompson sagen. Til de der ikke måtte kende til det, så er Jack Thompson en advokat der har erklæret krig mod computerspils-branchens voldelige spil og producenterne heraf. Her for nylig tilbød han at donere 10.000$ til velgørenhed hvis et computerspilsfirma ville producere HANS voldelige spil. Som jeg har forstået det, et spil hvor volden projiceres MOD computerspilsfirmaerne og deres medarbejdere.

Hans holdning er at computerspillene "træner" unge til at dræbe og som argument bruger han at den amerikanske hær bruger computerspil til deres soldater - sådan så de bliver "følelses-kolde" over for at skulle dræbe andre mennesker. Der står meget mere om selve sagen her: http://gc.advancedmn.com/article.php?artid=5883

Ja, eftersom jeg selv er gamer og gerne spiller voldelige spil, burde min mening om denne mand være klar. Jeg tvivler også stærkt på at noget som helst computerspilsfirma vil acceptere hans tilbud. Er jeg i øvrigt den eneste der finder det temmelig hyklerisk at hans modsvar mod de voldelige computerspil, rent faktisk ER et nyt voldeligt computerspil. Er vi så ikke ligevidt hr. Thompson.

Han har også set sig sur på Penny-Arcade da de har haft modet til at svare ham igen. Penny-Arcade er nok den største online-tegneserie i verden og den handler ofte om computerspil - da skaberne bag serien er glade gamers. I en email skrev de til Jack Thompson:

10 grand is pretty weak man. Through our charity http://www.childsplaycharity.org/ gamers have given over half a million dollars in toys and cash to children’s hospitals all over the country.

Det var mere end hvad Jack Thompson kunne klare, så han ringede til dem og svinede dem til og har vidst også nu meldt dem til politiet. Jeg tror Dolph ville betegne Jack Thompson som et 100% asshole.

lørdag, oktober 15, 2005

Tillykke

Med den lille ny Prins Bruce

fredag, oktober 14, 2005

Meh...ness

Wee hjemme fra skole, så nu er det efterårsferie. Ikke fordi jeg ligefrem laver alverden til hverdag, men ferie er nu engang ferie.

Igår zappede jeg tilfældigt forbi et debatprogram på DR2 OG JEG ZAPPEDE IKKE VIDERE (Omg jeg er ved at blive gammel). Programmet hedder "Smagsdommerne" og handler om tre personer som skal agere Smagsdommere (sjovt nok) overfor forskellige emner. I gårsdagens program var det bl.a. Jokerens nye CD der stod for skud. Panelet bestod af Anette Dina Sørensen (Kønsforsker og litteraturanmelder *ryster*), Sørine Godtfredsen (Teolog, debattør og sportsjournalist - eller hvad man nu skal kalde hende, jeg bryder mig normalt ikke om hende) og en mand ved navn Jørgen Koldbæk.

Fælles for de tre var at de bestemt ikke brød sig om musikken, hvilket er fair nok eftersom jeg heller ikke er specielt vild med Jokeren. Men mens Sørine Godtfredsen og Jørgen Koldbæk var enige om at Jokeren havde bevæget sig videre fra sit drengerøvsunivers og efterhånden var blevet mere voksen i sine tekster, hold Anette Dina Sørensen stædigt fast ved hendes afsky overfor Jokerens "kvindefjendske" tekster. Ganske vist har jeg ikke hørt albummet (og kommer nok heller ikke til det) men ud fra de uddrag der blev læst op fra albummet og fra hvad den samlede danske anmelderskare har sagt, så har Jokeren efter sigende fået lidt mere "voksne" tekster og er gået lidt væk fra bling-bling gangster-rap teksterne. Men rødstrømpen her har åbenbart allerede dannet sig sin mening allerede inden hun har hørt det. Jeg synes bare at når man deltager i sådanne programmer, må det mindste man kunne forlang være at man gik ind til det med lidt åbent sind. Min teori er dog at hun sikkert HAR været enig med de to andre i studiet, men bare ville fyre noget af hendes feministiske propaganda af og har holdt fast ved enkelte bidder fra hans album der sikkert kan tolkes som at være kvindefjendske.

Mens de to kvinder havde en bitchfight over det, holdt manden sig lidt i baggrunden (fornuftig type). Men han sagde bagefter noget meget sjovt eftersom han sammenlignede Jokeren med en kendt dansk musiker der spillede i et rock-band i 70'erne. Han havde skabt stor vrede i Danmark da han omtalte sin kæreste som "Kranen" - idag er han en af de mest folkekære sangere i Danmark; Nemlig Kim Larsen. Gad vide om Jokeren også bliver det om 20-30 år?

Nå.. nok ranting for idag. Afsnittet af Smagsdommerne bliver sikkert lagt op på deres hjemmeside en af dagene, så kan i selv dømme. Jeg glæder mig også til i aften hvor der kommer en ny sæson af Simpsons på TV3 kl. 20.00. Det ved man da hvad er.

torsdag, oktober 13, 2005

At kede sig

Waaaaah, kedelig torsdag. Kunne være man skulle begynde at læse lektier. Istedet har jeg brugt dagen på at surfe lidt rundt på diverse sider. EB.dk er jo bl.a. altid god for nogle fucked up nyheder. Dagens fangst:
Robbie Williams vil være en kvinde - Newsflash Robbie; Du ER en kvinde
Electra dyrkede pastasex - Dennis Rodman synes åbenbart ikke det er fedt at få proppet et stykke pasta op i prutten. Det kan man jo ikke bebrejde ham :X
79-årige Hugh Hefner vil være far - Overskriften siger sig selv, hvor fucked up er det ikke. Det kan godt være Hefner er en viril enegizer-love-bunny, men oddsene for at han holder til barnets 18 års fødselsdag er nok ikke ligefrem helt gode. Og hvis han endelig gør, hvor fedt er det så at have en far der kunne være ens senile, liderlige, gamle oldefar. WON'T SOMEBODY PLEEEEASE THINK OF THE CHILDREN.

Nå ja, og så vil jeg da lige bruge lejligheden på at ønske Michael Lykke tillykke med hans nye jobtitel.

Meh, keder mig stadig. Resten af dagen står på Manowar i iTunes og ellers bare noget tv-kigning tror jeg.