søndag, november 13, 2005

"Det er løgn!"


Ovenstående var min første tanke da jeg kom hjem fra en dejlig floorball søndag (14-7 sejr til vores førstehold og 3-1 til vores andethold) - men reaktionen kom ikke pga. jeg havde svært ved at tro på vi havde vundet, men den kom på baggrund af noget helt andet:

Eddie Guerrero er død...

Mange der læser dette vil nok sige "hvem?" men manden er professionel wrestler og tidligere verdensmester. Han er en af de mest populære wrestlere og kendt verden over. Men nu er han altså død og efterlader sig en kone og tre døtre. Normalt rører det mig ikke så meget når en wrestler dør - selvfølgelig er det trist, men jeg reagerer ikke rigtig på det. Men det her har rørt mig MEGET. For det første havde Eddie for flere år tilbage kæmpe problemer med narko, men han overvandt det ligesom han har overvundet sine andre dæmoner. Siden har han haft en fantastisk tid i ringen og nåede at blive verdensmester sidste år og skulle i næste uge have endnu en titelkamp hvor han var favorit til at vinde. Men sådan skulle det altså ikke være.

http://www.exclusivesteveknight.com/goodbye.html< Den film der fik mig næsten til at tude :-(

Hvil i fred Latino Heat

Ingen kommentarer: