torsdag, april 10, 2008

Bo's fodbold-galde

Had er ikke nogen sund følelse. Og det er nok også en følelse der efterhånden bliver brugt lidt lemfældigt. Ikke desto mindre er det nok den følelse der bedst betegner mit forhold til den tyske "fodboldstolthed", Bayern München.

Jeg indrømmer gerne at fodbold bringer det værste frem i mig. Men jeg har ALDRIG kunne lide Bayern München og jeg kan ikke forstå at folk uden for deres lokalområde kan have nogen som helst sympati for den klub. Kampen mod Getafe i aften opsummerer alt hvad jeg hader ved Bayern. Først og fremmest i optakten til kampen hvor præsidenten, Franz Beckenbauer, udtaler efter de havde trukket Getafe, at han ikke vidste hvor Getafe lå og ikke anede at Michael Laudrup var træner der. Før aftenens kamp udtaler Bayerns målmand og mit yndlings-hade-objekt, Oliver Kahn, udtaler noget der kan tolkes som at det bare var en kamp der skal overståes. Jeg ved ikke om det er et krav at man skal være super-arrogant for at blive ansat i den klub, men det virker godt nok sådan! Jeg hader i øvrigt også deres sportsdirektør eller hvad han nu er: Uli Hoeness. Han har dog ikke udtalt sig arrogant i forbindelse med denne kamp, men derfor er han stadig en idiot.

Selve kampen mod Getafe er et fantastisk eksempel på en anden ting der gør at jeg hader Bayern. For hvordan er det muligt at få lov til at være så heldig?? Der er ikke gået ti minutter af kampen før Getafes bedste spiller, De La Red, får direkte rødt for et frispark der knap nok var til gult. Man kan godt argumentere for at resultatet var fortjent i og med at Bayern havde langt de fleste chancer. Men de spillede elendigt og var pisseheldige med de to mål i den forlængede spilletid. OG SÅ HELDIGE ER BAYERN ALTID! Getafe skulle have vundet, Bayern viste intet der berettigede dem til at gå videre og de viste slet ikke noget der skulle berettige dem til at vinde UEFA cuppen - så det gør de sgu nok. Typisk Bayern.

Fodbold er en forfærdelig sport og jeg elsker den over alt i verden.

8 kommentarer:

Unknown sagde ...

Der er ikke noget der hedder held i fodbold.
Jeg elsker BAYERN MÜNCHEN!!!!

ProU. Trolling your blog since 2008.

Thomas Gredsted sagde ...

Bo tag dig sammen!!!
Sådan skal det jo være i fodbold. Det er da lige præcist de udtalelser, som du refererer til, der gør det ekstrasjovt at se fodbold. Jeg er godt nok ikke selv den store Bayern München fan, men de er mere kyniske end Getafe. De scorede på deres chancher, og lavede ikke nogle dumheder, som kostede rødt kort.

du har heller ikke ret i, at Bayerne altid er heldige. Jeg erindrer at de førte 1-0 over Manchester United i en Champions Leaguefinale i 1999, og smed det hele i overtiden. Det var heller ikke uheldigt - men fordi United foretog nogle geniale indskifninger af de to superbombere Solskjær og Sheringham - det afgjorde kampen.

Bo Foght sagde ...

Jo jo, bevares. Det er da sjovt at fodbold-personligheder kommer med diverse kommenter. Men jeg forbeholder mig stadig retten til at synes at mange af de personer omkring Bayern er umådeligt arrogante og usympatiske

Og Bayern er også kyniske. Men også heldige. Det røde kort til Getafe var ikke en dumhed, men en decideret fejldom. Der var ikke skyggen af rødt kort.

Nej, de var ikke heldige mod Man Utd i 99. Men kan du så huske mesterskabsafgørelsen i 2001 mod Schalke? Hvis det ikke var held, så ved jeg ikke hvad held er.

Bayern stinker og det kan ingen få mig til at ændre mening om. Hvis de aldrig vinder en titel igen mens jeg lever, ville jeg dø som en lykkelig fodboldfan.

Thomas Gredsted sagde ...

Som jeg gjorde opmærksom på, så er jeg heller ikke den store Bayernfan. Derfor vil jeg nøjes med at kommentere på det røde kort:
Når den sidste forsvarsspiller begår et frispark, så er der ifølge fodboldreglerne direkte rødt kort. Længere er den ikke!!!

Bo Foght sagde ...

Det er jeg godt klar over. Men han var jo netop ikke sidste mand. Da han begår forseelsen er der netop løbet en medspiller forbi ham og er klar til at lave en tackling på Bayern spilleren. Tjek det på youtube. Jeg synes den dom er helt hen i vejret.

Thomas Gredsted sagde ...

Egentlig er det også ligegyldigt, om han var sidste mand. Fordi samtidig skal det vurderes, hvor farlig situationen var. Her er der ud over sidste mand-reglen især en interessant underparagraf, dommeren skal vurdere ud fra. Blev angriberen frataget en oplagt målchance! Og det gjorde angriberen her - Den anden forsvarsspiller var altså ikke så tæt på, at han kunne nå at lave en takling! den anden forsvarsspiller var måske på linje - men heller ikke mere. Sjovt at du henviser til et klip fra Youtube, der netop bekræfter det, jeg skriver:-)))

Bo Foght sagde ...

Jeg tror ikke vi bliver enige. Nu har jeg genset situationen mindst 5 gange og jeg synes stadig det er en tynd dom.

Thomas Gredsted sagde ...

Nej, det gør vi nok ikke. Men jeg deler dog den opfattelse du gør opmærksom på i dit indlæg:

"Fodbold er en forfærdelig sport og jeg elsker den over alt i verden."

Jeg har det på nøjagtig samme måde, så lidt er vi da enige om:-)