søndag, april 13, 2008

Fear Leads To Anger, Anger Leads To Hate, Hate Leads to Suffering...

Der har været al for meget had, vrede og ondskab i denne blog i tidligere indlæg. Jeg vil ikke love det stopper, men nu skal der også være plads til glæde og lykke.

Så hvad gør Bo glad? Jo, igår blev jeg f.eks. glad over at se at det danske band Slow Death Factory havde lagt deres nye album ud på deres webside som gratis download. (Pt. ser det ud til de har problemer med serveren, hvis der var nogle der skulle være interesseret) Ud over at det er et ganske glimrende album, så er det også fedt når kunstnere udnytter denne mulighed til at skabe nye fans. Jeg tror jeg bliver nød til at støtte initiativet hvis jeg kan finde pladen i min lokale Stereo Studio.

Sport gør mig glad! Selvom der er visse ting i sport der kan bringe mit pis i kog, så er sport i det store hele en ganske fantastisk opfindelse. Jeg nyder både at være udøver og være tilskuer. Igår var jeg ganske glad efter at have spillet en floorball kamp mod Jægerspris. Det udviklede sig til at være en rigtig god træningskamp med masser af mål, god fight og stadigvæk højt humør. Godt nok tabte vi med en enkelt pind, men jeg var stadigvæk glad fordi der blev spillet en gang god og positiv floorball.

Men jeg sætter også pris på sport som tilskuer. Idag er jeg rigtig glad for at TV2 viser cykelløbet Paris-Roubaix. Det plejer at være årets højdepunkt for en-dags klassikerne - forhåbentlig bliver det ikke anderledes i år. Så glæder jeg mig også til at skulle se OB-FCK - forhåbentlig med fynsk sejr. DET ville gøre mig RIGTIG glad.

Der er en masse tv programmer der gør mig glad. Med kniven for struben, Comedy Fight Club, Klovn, Drengene fra Angora, The Ultimate Fighter, South Park, Simpsons, De Nøgne... bare for at nævne et par stykker.

Og så er der heldigvis også en masse mennesker i mit liv som gør mig glad. Alle mine studiekammerater, mine floorballkammerater og mine andre venner.

Så.. nu har jeg vist rådet bod på al hadet og vreden og kan vandre videre ned ad den lyse sti, frem for at bevæge mig mod mørket.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Positivitet? Din fandens vantro!