mandag, april 21, 2008

The question they keep asking me...

How can one so young be so bitter and angry?

Sådan lyder indledningen til Hatebreeds Another day, another vendetta og nogle kunne måske finde på at stille samme spørgsmål til mig, efter at have læst flere af mine indlæg i min blog. Men nu har jeg jo forsøgt at omlægge min stil ved ikke kun at svine folk til og være sur og bitter. Så nu kører jeg den nye stil ud og kommer med en klokkeklar undskyldning.

Hen over vinteren måtte mange venner, bekendte og familiemedlemmer lægge ører til mine vredesudbrud mod OB-direktør, Kim Brink. Hvordan i hede hule helvede kunne manden finde på at sælge forsvars-general Ulrik Laursen til deres største konkurrent? Manden måtte jo være blevet vanvittig. Hvorfor kunne de ikke sælge ham til en udenlandsk klub istedet? Jeg var, for at sige det mildt, stiktosset over den handel. Men nu viser det sig jo at Kim Brink selvfølgelig havde ret og jeg tog fejl. En undskyldning skal det derfor lyde herfra. Ulrik Laursen er fuldstændig stagneret i FCK og har ikke kunne forstærke holdet mens han fravær i OB ikke har kunne mærkes. Godt set Kim. Nu kan Ulrik Laursen så sidde på sit bjerg af penge og nyde den 4. eller 5. plads FCK forhåbentlig ender på, mens de stribede marcherer mod sølvtøj og europa. Bitter? Overhovedet ikke! Skadefro? I allerhøjeste grad!

1 kommentar:

Kristine M.V. Hansen sagde ...

Man skal bare holde sig til håndbold og Facebook...